Kære skilsmisseforældre – Trives jeres børn?

Når skilsmissen er en realitet, så er der skabt to nye familier: en familie med far og børn og en familie med mor og børn.

Jeg oplever tit i disse skilsmissefamilier, at forældrene prøver at påvirke eller overbevise hinanden om, at den måde ens egen nye familie lever på og de valg man træffer her, er de eneste rigtige – og at man derfor kræver eller forventer, at den anden familie accepterer at gøre det samme.

Man forsvarer og forklarer i endeløse og udmattende diskussioner hvorfor de valg man selv træffer er de rigtige. Resultatet bliver, at man i stedet for at søge forståelse fra den anden part, skaber afstand og konflikter.

Det åbner nye diskussioner og forklaringer, og kombineret med de ting der rent faktisk førte til skilsmissen, fortsætter den dårlige spiral.

Misforståelserne sker ganske enkelt, fordi man ikke lytter til hinanden. Ikke så underligt, for det er meget svært at lytte, når samtalen er skiftet ud med et våbenlager bestående af beskyldninger, forklaringer, sårende bemærkninger og mangel på respekt for hinanden.

Jeg ved at alle forældre elsker deres børn, lige meget om de er skilt eller ej. Alle de skilsmisseforældre jeg møder, er enige om at de vil gøre alt for børnenes trivsel. Desværre er min erfaring, at forældrenes kamp skaber præcis det modsatte resultat. Børnene bliver påført stor smerte og får symptomer på, at de ikke trives i dagtilbud, skolen eller i hjemmet.

Derfor er man som skilsmisseforældre nødt til at lære at tale sammen, om ikke for deres egen skyld, så i hvert fald for børnenes. Man skal som minimum lære at bliver samarbejdspartnere omkring sine børn.

Forældrerollen har man resten af livet. Lærer man ikke at samarbejde omkring børnene, så betales der en høj pris for alle i de nye familier – især for børnene. De kommer til at leve i uvished, uro og en trykket eller anspændt stemning, og det kan give dem symptomer på dårlig trivsel.

Symptomer på dårlig trivsel kan f.eks. være dårlig søvnrytme, at de begynder at tisse i sengen eller får mareridt. Det kan også være at de tit ender i konflikter, isolerer sig måske eller let bliver kede af det. Der kan være fysiske symptomer som ondt i hoved eller mave, barnet spiser måske ikke osv.

Disse symptomer skal tages meget alvorligt, da de kan være tegn på, at børnene mistrives. Børnene bruger nemlig al deres energi på at prøve at skabe mening i det kaos de befinder sig i og prøver at ”overleve” i en meget svær tid. De kan også føle at det er deres skyld eller føler sig usikre i en uforudsigelig hverdag. De ved aldrig hvilken kamp mor og far vil kæmpe i dag.

Det der kan ske for forældrene er, at de bliver ”blinde” for børnenes trivsel. Det skyldes måske at forældre selv er så opfyldt af vrede, frustration, konflikter, dårlig samvittighed eller skyldfølelse, at de ikke også kan overskue at tage sig af børnenes symptomer. Det kan også være, at de simpelthen ikke ser symptomerne – og selv om de ser dem, så ved de ikke hvordan de skal tackle dem.
Naturligvis kan det være svært for de voksne både at rumme både deres egne problemer og samtidig holde øje med symptomer på dårlig trivsel hos børnene. Men ikke desto mindre, kære skilsmisseforældre, er det jeres vigtigste fælles ansvar. Derfor – tag forældrerollen på jer, husk at kommunikere, og sæt børnenes trivsel foran jeres egne behov.