Børnefamilier – Sæt tempoet ned og tag langsomheden tilbage!!!

Jeg oplever flere og flere forældre som taler så hurtigt sammen, at de i løbet af bare et par minutter starter 5-10 forskellige diskussioner lige efter hinanden.

En diskussion om vasketøjet åbner en ny diskussion om madlavning, som så igen åbner en ny diskussion om hvem der handler mest ind, som derefter åbner en ny diskussion om ? osv.

I disse diskussioner (som måske også bliver til småskænderier) sidder børnene og kigger skiftevis på mor og far, som var det en fodboldkamp i fuld fart. Der er dog ingen mål og ingen resultat. I kampen spiller mor og far ikke sammen, og de lytter ikke til hinanden. De forsvarer sig og forklarer, hvorfor deres måde og forståelse af “spillet” er den rigtige.

Diskussionerne kan være et udtryk for, at tempoet i familien er alt for højt. Man har følelsen af at have et stresset liv, et liv hvor der er mangel på overskud, overblik, søvn og tid. Der er kort sagt alt for lidt tid, tid til familien og tid til sig selv, fordi dagen går med praktiske gøremål og planlagte aktiviteter. For hvert medlem i familien er der et antal behov, et antal fritidsaktiviteter, et antal fastelavnsfester, et antal juletræsfester og meget andet, man skal deltage i. Kalenderen bliver booket til bristepunktet.

Jeg oplever tit forældre som ikke altid booker kalenderen af lyst, men mere som en slags ”facade bookning”, hvor man prøver at vise overskud ved at sige ja – et overskud som man ikke altid har.

Hos nogle forældre er kulturen eller standarden således, at man for at være “in” skal deltage i og klare alt omkring sine børn. Det er i min optik misforstået. Børnene bliver også fyldt op. Det kan f.eks. ses ved at børnene bliver frustrerede, konfliktsøgende eller viser andre symptomer på at tempoet er for højt.

Mange familier lever til daglig i et tempo der er så højt, at alle i familien nærmest hyperventilerer. Det går til tider så hurtigt, at der ikke bliver skabt et rum til den dybe vejtrækning og det kærlige nærvær.

Hvis ikke man stopper op en gang i mellem og ser sig selv, sin partner og sin familie i øjnene, bliver man ganske langsomt slidt ned på integritet og overskud. Følelsen af underskud, frustrationer og manglende forståelse lurer i horisonten eller lige om hjørnet – eller måske er den allerede flyttet ind i familien.

Når jeg har parterapi eller familievejledning, hører jeg også tit, at man føler sig tvunget til at leve op til den ”standard” som andre sætter, eller som man selv skaber “for sådan gør de også over hos de andre”. Her skal man bare være opmærksom på, at hvis tempo og standard kommer til at fylde for meget, bliver der mindre plads til den kærlighed og omsorg som vi alle har brug for i hverdagen.

Det er kun jer forældre som kan ændre tempoet og ”standarden”, og det kræver at I spiller kampen sammen og ikke mod hinanden.

I skal tale sammen – ikke men I er på vej og ikke er rigtigt tilstede, for så er samtalen intet værd. I skal finde og skabe et rum hvor der er ro, og hvor I tager tid til at mærke efter og lytter med interesse til hinanden. Spørg f.eks. hvordan det er at være mig i vores familie, og hvordan er det at være dig? Hvad vil vi med vores liv, vores værdier og vores kærlighed?

Jeg tror det ville være godt – ja faktisk nødvendigt – hvis børnefamilier blev bedre til at sige NEJ tak. Også selv om det kan være svært, fordi man derved føler sig forkert, risikerer at blive “stemplet” eller ikke mener at kunne slå til. Men prøv alligevel. Sig NEJ TAK en gang imellem, og tag langsomheden tilbage i familien.